SkatteNyt 2 - 14.03.2011
I fredags udsendte SKAT et nyhedsbrev omkring privates fradrag for tab på konti i Amagerbanken.
På baggrund af vedtagelsen af lovforslaget L112 afhænger fradrag for tab på indskud på en bankkonto af, hvornår der er indsat og hævet penge på kontoen.
Herefter er det afgørende om pengene er indsat før eller efter den 27. januar 2010.
I nyhedsbrevet er følgende eksempel angivet:
Der er indsat 1.400.000 kr. på en indlånskonto inden den 27. januar 2010 og 500.000 kr. på samme konto efter den 27. januar 2010. Den 1. oktober 2009 er der hævet 200.000 kr., og den 1. februar 2010 er der hævet 200.000 kr.
Indskud i alt 1.900.000 kr.
Hævninger i alt 400.000 kr.
Samlet tab 1.500.000 kr.
Hævningerne på i alt 400.000 kr. anses at vedrøre indskuddet foretaget inden den 27. januar 2010. Tilbage af dette indskud er 1.000.000 kr. (1.400.000-400.000). Denne del af tabet kan ikke fradrages, da indskuddet er foretaget inden den 27. januar 2010.
Den resterende del af tabet på 500.000 kr. vedrører indskud foretaget den 27. januar 2010 eller senere. Det kan derfor fradrages, hvis årets tab overstiger bagatelgrænsen på 2.000 kr.
Læs SKATs nyhedsbrev på følgende link:
http://www.skat.dk/skat.aspx?oID=1941647
For yderligere oplysninger, eller nærmere konkret rådgivning om disse forhold, kontakt:
Skatteafdelingen i Nielsen & Christensen
Telefon: 98 18 33 33
E-mail: jhe@n-c.dk
